mandag den 2. april 2012

Mega-Maja


Jeg vil nu skrive et indlæg til ære for Maja Busch. Der har på ingen måde været afpresning i spil, og jeg har ene og alene taget valget om at smække et par sætninger sammen om denne herlige pige. Og - som I sikkert lige fornemmede - er det en lille hvid løgn (undtagen den del hvori jeg omtaler hende som herlig, naturligvis).
Jeg har fået en forespørgsel fra Maja, som omhandlede et indlæg på min blog om hende, og det kan jeg selvfølgelig ikke se nogle hindringer for, hvilket også er grunden til, at hun nu ekstraordinært får sit eget indlæg.
Derfor, Maja, sæt dig nu godt til rette i sengen, find din Marabou-chokolade frem og nyd disse velovervejede formuleringer jeg har bikset sammen om din vidunderlige personlighed!

Sødeste Maja, du ved jo godt, at jeg er noget så glad for dig. Jeg kunne jo sagtens skrive en masse om dit dejlige grin og fantastiske udstråling. Din tilstedeværelse på gangen gør livet på 3. sal livligt, anderledes, mærkeligt, hylende morsomt, larmende og fuldstændig gennemført! Humørbombe er dit mellemnavn, og jeg nyder dit selskab! På baggrund af alt dette har jeg lavet dig et fint lille bogstavrim.


Mærkelig
Attraktiv ;-)
Joke: det gør du en del...
Atletisk - oh year!

Bedårende
Ualmindelig lækker!
Sød
Charmerende
Højlydt (undskyld....Men vi må jo se sandheden i øjnene. Ikke at det er negativt!)

Jeg håber, det var tilfredsstillende nok. Men ellers så ved du jo, at jeg holder af dig Maja B!



lørdag den 31. marts 2012

Overvældende oplevelse

I torsdags - d. 29. marts - var jeg til gymnastikstævne i Forum Horsens for efterskolerne i Syd-Østjylland. Jeg vil ikke prøve at beskrive, hvor fedt det var med fine adjektiver og flotte udtryk, for dette skal opleves. Det eneste jeg kan beskrive er, hvordan jeg følte. Hvilket iøvrigt sikkert også er mere end rigeligt til at give et indtryk af oplevelsen. Overvældet, glad, følelsesladet og lykkelig var nogenlunde sådan, jeg følte mig, da vi gik indmarch sammen med alle de andre efterskoler. Lysshow og tribuner fyldt med flere tusinder mennesker var, hvad vi mødte. Folk var kommet for at se os. De havde kæmpe forventninger til vores opvisninger, ligesom vi havde til dem som publikum.
Alle disse forventninger blev i den grad indført til fulde. Publikum var helt oppe at køre, da Flemming Efterskole skulle på, og vi gav dem et brag af en fest! Følelsen af at stå på gulvet og give den 130 % med verdens dejligste efterskole, var en følelse, jeg aldrig nogensinde vil glemme. Suset, der gik igennem min krop og det brølende bifald fra publikum vil sidde fast i mig for evigt.

Tak for en af de største oplevelser til arrangørerne af stævnet, Flemming Efterskole 11/12 og alle, der mødte op og gjorde det til en opvisning, jeg aldrig vil glemme!

Lidt youtube-klip fra dagen:
- Tak for opbakningen til gamle elever!
- Indmarch - for vildt!




























Billeder: Karoline Bruun.


fredag den 23. marts 2012

Forårsfryd

Her får I lige en masse skønne stemningsbilleder fra en fantastisk fredag med de prægtige mennesker fra Flemming Efterskole! Sol, chill, rundbold, udendørs anlæg, vandkamp, opvisning og juniorholdsaften!


 
 
 
 
 
 
 
Billeder: Emma Mosegaards fede spejlreflekskamera! 

torsdag den 22. marts 2012

Dejlige dage og vidunderlige venner

Kender I de der dage, hvor alting bare er fedt? Solen skinner, fuglene synger, og du føler, at livet aldrig har været dejligere? Sådan en dag har det været i dag, d. 22. marts 2012.
Solen har hængt over Flemming hele dagen og bragt smil frem alle steder. Det er tydeligt, at foråret er rigtig på vej, og at alle har glædet sig, til det indtræffer! I dag har været en dejlig start på den sidste del af noget helt fantastisk. Jeg kom pludselig til at tænke på, at der ikke er oceaner af tid tilbage, men til gengæld går vi også den skønneste tid i møde! Jeg glæder mig til alle stunderne i det varme, danske sommervejr sammen med alle de mennesker, jeg holder allermest af. Det bliver herligt, fantastisk og møghamrende FEdt! 

Flemming Efterskole: jeg glæder mig til at dele det med Jer!

Tumblr_l75jpzvzhe1qbpwzeo1_500_large




Billede: www.weheartit.com

tirsdag den 20. marts 2012

Underlig underholdning

Il_570xn.311900250_large 


Kender i det, når man får lyst til at dele alle de mærkværdige, anderledes, sjove og fuldstændig tossede videoer man kender fra Youtube? Sådan har jeg det lige i dette øjeblik. Faktisk synes jeg, det kunne være fedt at lave et lille inspirerende indlæg om det, for det er da vidunderligt, når man har fritid nok til at surfe på Youtube! I øvrigt er det bare finurligt, og det er jeg vidst i dag ;-)

Nyd det!


Skriv gerne flere hvis I lyster! :-)


lørdag den 17. marts 2012

Min elskede

Chokolade er noget af det bedste, jeg ved. Den gør mig glad, varm, lykkelig og energisk. Fornemmelsen af når den smelter på tungen, kan gøre mig helt ør! Jeg forelsker mig på ny, hver eneste gang jeg tager en bid. Den er guddommelig og fuldkommen uerstattelig!
På www.weheartit.dk (som i øvrig er en fantastisk hjemmeside med en masse inspirerende billeder) fandt jeg dette sjove billede, der illustrerer den hele sandhed! Altså for mit vedkommende i hvert fald ;-)





onsdag den 14. marts 2012

At leve med lykken

Ja, opvisningerne ruller derud af! Lige præcis ind af grundene til, at det står lidt stille på blogfronten for tiden. Jeg beklager, men der sker rigtig meget i denne her periode. Opvisninger tager selvfølgelig meget tid, det er snart tid til konkurrencer, prøver m.m.
Vi går den fedeste tid i møde, og jeg glæder mig til at foråret kommer snigende og giver os det, vi alle i bund og grund trænger til. Solskin og varme!

Hvis jeg skal sige én ting, der beskriver mit humør i denne periode, er det lykke. Netop derfor får I lige en lille sang, der altid får mig i godt humør som en dejlig afslutning på en skøn forårsdag.

Nabiha - Never played the bass

Dans en dans og nyd livet!

Mathilde Grøn og jeg
Foto: Sabine