torsdag den 31. maj 2012

Sølv-sejr

For det første - tak for en alt for fed festival til alle, der deltog i weekenden! Det stak jo helt af! Skønne mennesker, høj solskin, god musik og stemning og fest! Lækkert.

Ellers ville jeg bare lige lave en update omkring DM i TeamGym for efterskoler i weekenden. Der skete det fantastiske, at to af Flemmings hold vandt en flot sølv-medalje. Vores b-drenge var irriterende tæt på en 3. plads, men måtte nøjes med 4. pladsen. Øv.
Jeg er dog rigtig godt tilfreds med min sølv-medalje, som nu er min anden medalje med Flemming Efterskole. Herligt!

Tusind tak for en god konkurrence, tøser!

'



onsdag den 23. maj 2012

DM med Jelling til!

Således ser menuen ud på Flemming Efterskole. På fredag drager TeamGym-holdene afsted mod Aarhus, hvor der bliver afholdt efterskole DM i TeamGym. Her skal vi tilbringe en hel dag med forhåbentlig god stemning og en masse flot gymnastik! Klokken 21.00 går turen mod Jelling Festival, hvor resten af dejlige Flemming Efterskole - og fed musik - venter os.

Jeg tvivler ikke på, at denne weekend bliver enestående! Fantastiske mennesker, solskin, sommer, gymnastik og festival. Det kan kun være en god blanding, for Flemming Efterskole er SYGT KLAR!






fredag den 11. maj 2012

At tælle tid er tidsfordriv

Bedre kan det vidst ikke siges. Jeg har haft travlt. Eller - i hvert fald en del at se til. Hvilket jo i princippet er det samme.
Min pointe er, at det er længe siden, jeg har blogget, og det beklager jeg. Der er sket så uendelig meget siden sidst, og det ville tage mig flere døgn, hvis I skulle høre detaljerne! Derfor kan jeg fortælle Jer, at efterskolelivet stadig er lige så fantastisk, som det har været hele vejen igennem! Og det bliver federe endnu. Inden længe er der efterskole DM i TeamGym, som jeg også er en del af - lige så som DM i Grand Prix. Så er der jo naturligvis også lige Jelling Festival, en elevfest og noget herligt sommervejr, der venter på os! Wauw, vi går nogle uforglemmelige stunder i møde. Hver og en skal nydes til fulde. Jeg er taknemmelig, beæret og henrykt over at være efterskoleelev. Jeg er priviligeret, og sådan en ting må ikke forglemmes. Den tid, jeg har tilbage "hjemme", er naturligvis talt, men det vil jeg ikke tænke på. For al den tid jeg har tilbage, er lige så dyrebar som den, der er passeret. Den er guld værd. Det vil jeg fejre med optimisme og glæde.
Kan mærke denne periode bliver vidunderlig. Varme sommeraftener, smil, kærlighed og de dejligste mennesker i verden. Flemming Efterskole er livet.

"Ikke græd, fordi det er ovre. Smil, fordi det skete."