Puha, så gjorde jeg det. Jeg greb fat i blogging-livet igen. Det har været svært at komme igang igen, specielt efter et endt efterskoleophold. Jeg har næsten oplevet det som om, der ikke længere har været plads til alle de tanker, jeg har gjort mig igennem denne blog. Den handlede for søren om mit liv på Flemming Efterskole. Det, der har været centrum i mit liv det sidste år. Jeg har overvejet at give slip på bloggen og stoppe skriveriet, fordi jeg har anset det som værende nærmest ligegyldigt, da jeg lige pludselig ikke havde så mange flere reflektioner og oplevelser at dele med Jer.
Efter at have tænkt det hele igennem, efter at have været sentimental af at tænke tilbage, har jeg besluttet mig for at fortsætte. Jeg har haft det mest fantastiske år på efterskole, og jeg føler mig utrolig priviligeret. Tænk at jeg har haft muligheden for at opleve det. Nu er det ganske vist slut. Det er trist, men jeg må se en sandhed i øjnene. Livet går videre. Selvom mit efterskoleår er slut, og jeg er færdig som elev på Flemming, forbliver mine venner, min nye familie hos mig. De går ingen steder. Naturligvis går vi i mange forskellige retninger, men vi ved altid, hvor vi kan finde hinanden.
Netop derfor har jeg besluttet at bloggen skal fortsætte. Nyt indhold, nye tider, nye venner - og derfor: en masse nye oplevelser! Der selvfølgelig skal deles.
Jeg gør klar til en ny omgang med sprudlende, beskrivende, dramatiske, vilde og sentimentale sætningskonstruktioner, der skal give Jer indblik i mit "nye" liv. Det bliver møghamrende fedt, og jeg glæder mig til at komme igang. Efter en skøn og begivenhedsrig sommerferie, er jeg klar på nye eventyr.
Men heldigvis er sommeren ikke helt forbi. Skal lige ses med et par Flemming-folk eller 10 først ;-)
