søndag den 8. april 2012

Nyd nuet

I anledning af påskeferien har jeg fået tid til at slappe af og lytte ekstra meget til alle de tanker, der spøger i mit hoved. En tanke, jeg har haft svært ved at slippe, omhandler tiden. Hvad er tiden? Vi kan ikke forklare den. Jeg ved bare, at jeg ofte ikke synes, jeg har nok af det. Der er så meget, jeg vil nå. Så mange ting jeg vil se, opleve og prøve. Pludselig kom jeg også til at tænke på, om jeg mon nyder tiden nok? Er jeg tilstede i alt, hvad jeg foretager mig på Flemming Efterskole? Suger jeg alle indtrykkene til mig, når jeg oplever noget nyt? Jeg ved, at disse ting var mine ønsker, da jeg startede. Jeg ville nyde hver dag og leve i nuet. Men at leve i nuet er svært! Vi skal hele tiden tage stilling til ting ude i fremtiden. Hver dag bliver jeg bedt om at tage stilling til noget, der hænder i morgen. Fra nu af er det slut. Jeg vil køre et eksperiment, hvori jeg øver mig i at være 100 % tilstede i alt, hvad jeg gør. Til at minde mig om det og hjælpe mig på vej, har jeg fundet disse inspirerende billeder.

Håber I måske bliver inspireret til at gøre det samme :-)



 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar